Velkommen til Fabiosvine.dk 

Mit navn er Fabio Boldrini - velkommen til min webshop! Jeg er født i hjertet af Toscana, nærmere betegnet i Chianti bjergene og opvokset i en rigtig bondefamilie. Jeg brugte det meste af min ungdom i naturen omgivet af bjergene og hjemme hos min Mamma. Hjemme gik vi rigtig meget op i at lave og ikke mindst spise lækker italiensk mad.

 Efter at jeg afsluttede grundskolen i 1999 fik jeg muligheden for at åbne min egen bar i hjembyen, hvilket jeg gjorde sammen med min Mamma. 
 
Enoteca Bonfanti
 

Det var tilbage i 2002, at jeg for første gange følte passionen for og kærligheden til vin. Vi solgte på det tidspunkt baren i bjergenene og flyttede til Larciano, som ligger i hjertet af Toscana, for at udleve drømmen om at åbne en vinbar. Dette blev starten på Enoteca Bonfanti i Larciano.

Jeg fik min uddannelse som professionel sommelier i 2004, og jeg brugte i den forbindelse al min tid i vinmarker og vinkældre for at lære faget endnu bedre at kende. Og siden da har min store passion været at fordybe mig endnu dybere i faget og smage tusindvis af vine.

I 2008 tilføjede vi endnu et kapitel til Enoteca Bonfanti nemlig udvidelsen med en restaurant og dermed blev de to store passioner i vores familie til en helhed - restaurant og vinbar. Det er på denne restaurant at jeg til dagligt arbejder sammen med mine forældre - min Mamma står i køkkenet, hvor hun dagligt udøver mirakler og min far og jeg i restauranten. Udover mit arbejde i restauranten, som i højsæsonen er ca. 15 timer dagligt har jeg også en lille likørforretning, jeg producerer nemlig limonchello og har faktisk allerede kunder i Danmark.

indenfor Enoteca Bonfanti

 

Og nu er eventyret så kommet til at hjælpe mine danske venner med at finde de helt rigtige italienske vine til det danske folk. Jeg har via mine efterhånden mange år i branchen og store netværk i specielt Chianti området, masser af viden om små hemmelige producenter, som laver helt fantastisk vin. Det vil jeg gerne dele med andre vinelskere og jeg har derfor startet Fabiosvine.dk sammen med et par danske venner.

Vi er startet med et godt udvalg af små “hemmelige” producenter dog krydret med en af de helt store huse i Toscana, nemlig Mazzei imperiet. Og det er fordi de laver nogle helt igennem fantastiske gennemførte vine.
 
 
Fabio smager vine
 

Vi håber i kan lide mit udvalg og jeg vil løbende blive ved med at tilføje nye spændende vine til sitet.

 

Skål og god fornøjelse 

 

Back to Top